Link til forsiden på Viskvalitet.dk
Viskvalitet.dk - Tilfredshed?   Viskvalitet.dk
- Tilfredshed?
 
Viskvalitet.dk - Effekt?   Viskvalitet.dk
- Effekt?
 
Hvem står bagViskvalitet.dk?   Hvem står bag
Viskvalitet.dk?
 
Hvad vises under Resultatoversigter?   Hvad vises under
Resultatoversigter?
 
Brug af resultaterfra Viskvalitet.dk   Brug af resultater
fra Viskvalitet.dk
 
Arbejdsmarkeds-uddannelser - hvad er det?   Arbejdsmarkeds-
uddannelser
- hvad er det?
 
TOP HISTORIER - indsigt i det, der virker!   TOP HISTORIER-
indsigt i det,
der virker!
 
  Viskvalitet - Hvad er det? 
 
  
  
Viskvalitet - Hvad er det?  1: Viskvalitet - Hvad er det?
 
Hvad er kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne?  2: Hvad er kvalitet i
     Arbejdsmarkedsuddannelserne?

 
Hvorfor kaldes systemet for "De fælles redskaber"?  3: Hvorfor kaldes systemet for
     "De fælles redskaber"?

 
Lovgivningen, roller, ansvar og indhold i brugen af de fælles redskaber til kvalitetssikring  4: Lovgivningen, roller, ansvar og
     indhold i brugen af de fælles
     redskaber til kvalitetssikring

 
Strukturen i spørgeskemaerne?  5: Strukturen i spørgeskemaerne?
 
 
1: Viskvalitet - Hvad er det? Til starten af sidenTil starten af siden

Viskvalitet.dk er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling's system til at få indikationer på, hvordan det går med kvaliteten i Arbejdsmarkeds-
uddannelserne. I Viskvalitet.dk vurderer deltagerne deres uddannelse, indenfor tre kvalitetsdimensioner: Kursusudbytte, lærerens præstation og undervisningens form og indhold.
 
Beslutter en uddannelsesinstitution at anvende Viskvalitet.dk til arbejdet med kvalitet i forhold til virksomhederne/ arbejdspladserne, er det også muligt.
 
På de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser er der altid blevet lavet mundtlige eller små skriftlige undersøgelser, så lærere og uddan-
nelsesinstitutioner løbende kan følge, hvad deltagerne mener. Fra centralt hold i de efteruddannelsesudvalg, der udvikler arbejds-
markedsuddannelserne, og i ministeriet har man også gennemført undersøgelser, fordi man har været interesseret i at forbedre arbejdsmarkedsuddannelserne og finde ud af, hvordan pengene blev brugt.
 
Man har gjort det på mange forskellige måder, og tit uafhængigt af hinanden, og der har derfor ikke været samlet oplysninger op, som alle kunne se og bruge.
 
Ud fra et behov for at få ensartede indikationer på uddannelseskvaliteten og at have et samlet udgangspunkt for drøftelser af dén, samt for tilsynet med uddannelserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Arbejdsmarkeds- uddannelserne dengang hørte under, i 2000 det system, der hedder Viskvalitet.dk i dag. Viskvalitet.dk kaldes også ”de fælles redskaber”.
 
Systemet er bygget til flere brugergrupper:Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og efteruddannelsesudvalgene, men først og fremmest til uddannelsesinstitutionerne og lærerne i deres daglige arbejde.
 
 
   
   
2: Hvad er kvalitet i
    Arbejdsmarkedsuddannelserne?
Til starten af sidenTil starten af siden

I Arbejdsmarkedsuddannelserne er god kvalitet en kombination af 2 forhold, nemlig:
  • at kursisterne erhverver sig de kompetencer, der er meningen med arbejdsmarkedsuddannelserne (de tilsigtede kompetencer), og

  • at disse kompetencer er i overensstemmelse med deres, virksomhedernes og/-eller arbejdsmarkedets behov for viden og færdigheder (de relevante kompetencer).
Uddannelsesinstitutioner , der gennemfører en arbejdsmarkedsuddannelse, skal sikre, at deltagerne får de tilsigtede kompetencer. Det sker ved altid at sørge for, at udbyde og afvikle uddannelser i overensstemmelse med arbejdsmarkedsuddannelsens beskrivelse, samt andre rammer og regler for uddannelserne.
 
Gennemfører en deltager den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse tilfredsstillende, opnås et landsdækkende uddannelsesbevis, uanset på hvilken uddannelsesinstitution, man har taget arbejdsmarkedsuddannelsen. Den landsdækkende kompetence betyder, at man kan bruge uddannelsen i hele landet inden for det område, man har uddannet sig på. Uddannelsesbeviset er således papir på, at man har fået de kompetencer, der var meningen (tilsigtet) med arbejdsmarkedsuddannelsen.
 
Alle interessenter, ministeriet, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne arbejder hele tiden med at sikre og udvikle kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne, så de hele tiden udgør de relevante kompetencer for målgruppen af kortuddannede i Danmark.
 
Det sker først og fremmest ved, at repræsentanter fra medarbejdernes organisationer og virksomhederne i "efteruddannelsesudvalgene", sørger for at udvikle og ændre arbejdsmarkedsuddannelserne. Udviklingsarbejdet sker oftest i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. På den måde bliver nye behov for viden og færdigheder på arbejdsmarkedet løbende blive til nye eller ændrede arbejdsmarkedsuddannelser.
 
Uddannelsesinstitutionerne, som har ansvaret for undervisningen og de konkrete rammer om den, bidrager ved at holde tæt kontakt til de arbejdspladser, der har medarbejdere i målgruppen for uddannelserne, så det konkrete indhold også er relevant lokalt.
 
Der er ingen uddannelser uden gode lærere til at undervise. Uddannelsesinstitutionerne har derfor også ansvaret for, at der sker løbende uddannelse af lærerne, så de kan lave undervisning på den bedste måde og inden for de nyeste områder.
 
Uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes arbejde er de vigtigste forudsætninger for at der leveres gode og relevante arbejds-
markedsuddannelser.
 
Ministeriet, Styrelsen for undervisning og kvalitet sikrer et ajourført regelgrundlag for uddannelsesindsatsen, der indrammer arbejdsmarkedsuddannelserne, et tilsyn med uddannelsesindsatsen og kvaliteten heri, og at der er redskaber til rådighed for vurdering af indsats og resultater, som grundlag for dialog om uddannelserne og videreudvikling af dem.
 
Selvom alle interessenter på den måde investerer ressourcer i arbejdsmarkedsuddannelserne, giver det ikke sig selv, at kvaliteten er tilfredsstillende. Selvom mål og rammer virker optimale, kan man ikke forudbestemme, hvordan kvaliteten ender med at være i den serviceydelse, uddannelse er. Kvaliteten bliver først til og kan først ses i mødet mellem deltageren, læreren og uddannelsesinstitutionen.
 
For at få indblik i kvaliteten af uddannelsesindsatsen, arbejder uddannelsesinstitutionerne derfor hele tiden sammen med brugerne: Deltagerne og deres virksomheder/arbejdspladser, om at evaluere og følge op på den uddannelsesydelse, der bliver præsteret.
 
I dette arbejde anvender de Viskvalitet.dk til systematisk opsamling af brugervurderinger, primært for at få indblik i, hvordan deltagerne opfatter arbejds- markedsuddannelser og undervisning, så det er muligt for uddannelsesinstitutioner og øvrige interessenter med ansvar for uddannelsesindsatsen på AMU-området at rette ind, hvis der er noget, der går skævt.
 
 
   
   
3: Hvorfor kaldes systemet for
    "De fælles redskaber"?
Til starten af sidenTil starten af siden

Alle deltagere evaluerer arbejdsmarkedsuddannelserne med redskaberne på www.viskvalitet.dk, skal svare på nogle spørgsmål, der er fælles for alle Arbejds- markedsuddannelser. Derfor bliver systemet også kaldt De fælles redskaber, men normalt anvendes blot navnet Viskvalitet.dk.
 
I spørgeskemaerne stilles der fra marts 2016 3 baggrunds- spørgsmål og deltagerne11 forskellige vurderingsspørgsmål til deltagere, fordelt sådan at beskæftigede svarer på 10 og ledige på 9 af vurderingsspørgsmålene.
 
Det er spørgsmål der vurderer kursusudbytte, lærerens præstation og undervisningens form og indhold. Se spørgsmålene til deltagerne her: Til og med 2014 var det obligatorisk for uddannelsesinstitutionerne at anvende Viskvalitet.dk til virksomhedernes/ arbejdspladsernes evaluering af uddannelsesindsatsen. En del uddannelsesinstitutioner anvender fortsat Viskvalitet.dk til dette og de fælles spørgsmål, der er udviklet til det.
 
De kan ses her: Resultaterne af evalueringerne kan hentes frem ved at klikke på Resultatoversigter øverst på siden.
 
 
   
   
4: Lovgivningen, roller, ansvar og
    indhold i brugen af de fælles
    redskaber til kvalitetssikring
Til starten af sidenTil starten af siden

Den gældende lovgivning fastsætter regler for kvalitetssikring med fælles redskaber. I Lov om Arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 8 om registre og kvalitetssikring, og i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold beskrives i kapitel 7 hvem der gør hvad omkring kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne.
 
I bekendtgørelsen gøres det bl.a. klart, at evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne er obligatorisk. Alle arbejdsmarkedsuddannelser skal evalueres via fælles redskaber (Viskvalitet.dk).
 
Alle interessenter, der har del i ansvaret for arbejdsmarkedsuddannelserne, skal bruge fælles redskaber til at sikre kvaliteten. Dvs. at både uddannelsesinstitutioner, efteruddannelsesudvalg og ministeriet skal bruge redskaberne i deres arbejde som bidrag til at sikre,
  • at deltagerne når de fastsatte mål for arbejdsmarkedsud-
    dannelserne og uddannelsesaktiviteterne
  • at de arbejdsmarkedsuddannelser, der udvikles, er relevante for virksomhederne og deltagerne og i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.
Bekendtgørelsen faslægger desuden, at dét, der kommer ud af at bruge de fælles redskaber (brugernes vurderinger af uddannelsesindsatsen), skal bruges af Uddannelsesinstitutionerne til hele tiden at forbedre arbejds-
markedsuddannelserne.
 
Årsagen er, at uddannelsesinstitutionerne står direkte over for brugerne, og det er derfor uddannelsesinstitutionerne, der skal reagere først, hvis noget går skævt, og skal ændre forholdene hvis noget kan gøres bedre. Det indebærer også at meddele disse oplysninger videre, hvis det betyder at en arbejdsmarkedsuddannelse har behov for at blive ændret, så efteruddannelsesudvalgene kan gøre deres arbejde.
 
At efteruddannelsesudvalgene skal bruge de fælles redskaber i deres arbejde betyder, at de løbende skal se, hvordan det går med deres arbejdsmarkedsuddannelser på uddannelsesinstitutionerne, og løbende være i dialog med uddannelsesinstitutionerne, bl.a. på baggrund af måleresultater fra de fælles redskaber. Efteruddannelsesudvalgene skal bruge måleresultaterne til at forbedre arbejdsmarkedsuddan-
nelserne, og de skal også medvirke til at udvikle de fælles måleredskaber.
 
Ministeriet skal endelig føre tilsyn med at efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutionerne gør dét de skal, og skal vurdere om kvaliteten er god nok, herunder til, at en arbejdsmarkedsuddannelse (fortsat) kan udbydes af uddannelsesinstitutionen.
 
 
   
   
5: Strukturen i spørgeskemaerne? Til starten af sidenTil starten af siden

De spørgeskemaer, deltagerne og virksomhederne svarer på, er udformet af tre interessenter: Alle spørgeskemaer består af de fælles spørgsmål, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ansvaret for. De fælles spørgsmål til deltagerne kan ses her.
 
I forlængelse af disse spørgsmål har det efteruddannelsesudvalg, der har ansvaret for arbejdsmarkedsuddannelsens indhold, udarbejdet spørgsmål.
 
Sidst i spørgeskemaet kan deltageren blive præsenteret for spørgsmål fra den uddannelsesinstitution, hvor deltageren tager sin uddannelse.
 
Efteruddannelsesudvalgenes opgave er at spørge ind til de mål, der er for arbejdsmarkedsuddannelsen, og uddannelsesinstitutionerne kan supplere, eller spørge ind til mere lokale forhold.
 
For at deltagerne ikke skal svare på for mange spørgsmål er det et krav, at efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutionerne ikke stiller mere end 5 spørgsmål hver til hver arbejdsmarkedsuddannelse.
 
Når disse tre interessenter analyseres på besvarelserne, er der regler for, hvad de hver især kan analysere. Vigtigst er det, at uddannelsesinstitutionerne kan se alle resultater og kommentarer, helt ned til det enkelte undervisningshold, mens udvalgene og ministeriet er begrænset til kun at se evalueringsresultater for fælles- og udvalgsspørgsmål.
 
Det sikrer, at alle har adgang til relevante resultater, og at denne enkelte lærers undervisning udelukkende er et anliggende for den uddannelsesinstitution, hvor vedkommende er ansat.
 
Resultater, der kan hentes ud via "Resultatoversigter", er ligeledes underlagt nogle rammer. Rammerne er beskrevet her.
 
Du kan læse mere om, hvad resultaterne bruges til, og hvem der bruger dem her.