Link til forsiden på Viskvalitet.dk
Viskvalitet.dk - Tilfredshed?   Viskvalitet.dk
- Tilfredshed?
 
Viskvalitet.dk - Effekt?   Viskvalitet.dk
- Effekt?
 
Hvem står bagViskvalitet.dk?   Hvem står bag
Viskvalitet.dk?
 
Hvad vises under Resultatoversigter?   Hvad vises under
Resultatoversigter?
 
Brug af resultaterfra Viskvalitet.dk   Brug af resultater
fra Viskvalitet.dk
 
Arbejdsmarkeds-uddannelser - hvad er det?   Arbejdsmarkeds-
uddannelser
- hvad er det?
 
TOP HISTORIER - indsigt i det, der virker!   TOP HISTORIER-
indsigt i det,
der virker!
 
  Viskvalitet - Hvad er det? 
 
  
  
Viskvalitet - Hvad er det?  1: Viskvalitet - Hvad er det?
 
Hvad er kvalitet i arbejdsmarkedsuddannelserne?  2: Hvad er kvalitet i
     Arbejdsmarkedsuddannelserne?

 
Hvorfor kaldes systemet for "De fælles redskaber"?  3: Hvorfor kaldes systemet for
     "De fælles redskaber"?

 
Lovgivningen, roller, ansvar og indhold i brugen af de fælles redskaber til kvalitetssikring  4: Lovgivningen, roller, ansvar og
     indhold i brugen af de fælles
     redskaber til kvalitetssikring

 
Strukturen i spørgeskemaerne?  5: Strukturen i spørgeskemaerne?
 
Historik vedrørende Efteruddannelsesudvalg og institutioner  6: Historik vedrørende efteruddan-
    nelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner

 
 
1: Viskvalitet - Hvad er det? Til starten af sidenTil starten af siden

Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til at få et fingerpeg om, hvordan det går med kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne. I systemet vurderer deltagerne deres uddannelse, og også deltagerens arbejdsgiver kan give sin mening til kende.
 
På de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser er der altid blevet lavet mundtlige eller små skriftlige undersøgelser, så lærere og uddannelsesinstitutioner løbende kan følge, hvad deltagerne mener. Fra centralt hold i de efteruddannelsesudvalg, der udvikler arbejdsmarkedsuddannelserne, og i ministeriet har man også udviklet undersøgelser, fordi man har været interesseret i at forbedre arbejdsmarkedsuddannelserne og finde ud af, hvordan pengene blev brugt.
 
Man har gjort det på mange forskellige måder, og tit uafhængigt af hinanden, og der har derfor ikke været samlet oplysninger op, som alle kunne se og bruge.
 
I 1999 satte Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Arbejdsmarkedsuddannelserne dengang hørte under, disse grupper sammen for at få lavet et samlet målesystem, fælles for alle Arbejdsmarkedsuddannelser og for alle, der er involveret i at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser og undervisning. Det blev til det målesystem, som i dag findes på internettet, på adressen www.viskvalitet.dk.
 
Systemet kaldes også for "De fælles redskaber til evaluering og effektmåling på Arbejdsmarkedsuddannelserne", og kom efter regeringsskiftet i 2001 til at høre under Undervisningsministeriet.
 
Systemet er bygget til Undervisningsministeriet og efteruddannelsesudvalgene, men først og fremmest til uddannelsesinstitutionerne og deres daglige arbejde. Det er derfor primært her man kan henvende sig, hvis man har spørgsmål om målinger, man som deltager eller virksomhed har været med i, eller hvis man af andre grunde har særlig interesse i nogle måleresultater.
 
 
   
   
2: Hvad er kvalitet i
    Arbejdsmarkedsuddannelserne?
Til starten af sidenTil starten af siden

I Arbejdsmarkedsuddannelserne er god kvalitet en kombination af 2 forhold, nemlig:
  • at kursisterne erhverver sig de kompetencer, der er meningen med arbejdsmarkedsuddannelserne (de tilsigtede kompetencer), og

  • at disse kompetencer er i overensstemmelse med deres, virksomhedernes og/-eller arbejdsmarkedets behov for viden og færdigheder (de relevante kompetencer).
Der arbejdes hele tiden med at sikre og udvikle kvaliteten i Arbejdsmarkedsuddannelserne. Først og fremmest ved at arbejdsmarkedsuddannelserne er relevante og aktuelle. Det sker ved at repræsentanter fra medarbejdernes organisationer og virksomhederne i nogle udvalg, de såkaldte "efteruddannelsesudvalg", sørger for at udvikle og ændre arbejdsmarkedsuddannelserne. På den måde kan nye behov for viden og færdigheder på arbejdsmarkedet løbende blive til nye eller ændrede arbejdsmarkedsuddannelser.
 
Uddannelsesinstitutioner, der gennemfører en arbejdsmarkedsuddannelse, skal altid sørge for at de gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedsuddannelsens beskrivelse. Det betyder nemlig, at hvis man gennemfører den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse tilfredsstillende, opnår man et landsdækkende kursusbevis, uanset på hvilken uddannelsesinstitution, man har taget arbejdsmarkedsuddannelsen. Den landsdækkende kompetence betyder, at man kan bruge uddannelsen i hele landet inden for det område, man har uddannet sig på. – Kursusbeviset er papir på, at man har fået de kompetencer, der var meningen (tilsigtet) med arbejdsmarkedsuddannelsen.
 
Der er ingen uddannelser uden gode lærere til at hjælpe med at lære det man skal. uddannelsesinstitutionerne har derfor også ansvaret for, at der sker løbende uddannelse af lærerne, så de kan lave undervisning på den bedste måde og inden for de nyeste områder.
 
Uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes arbejde er de vigtigste forudsætninger for at der leveres gode Arbejdsmarkedsuddannelser.
 
Men det giver sig selv, at det ikke er nok at se på arbejdsmarkedsuddannelserne fra lærerens, uddannelsesinstitutionernes, efteruddannelsesudvalgenes og ministeriets side. For at gøre arbejdsmarkedsuddannelserne bedre og sikre en god kvalitet må man have fat i brugerne og spørge dem, hvordan de opfatter arbejdsmarkedsuddannelser og undervisning, så man kan rette ind, hvis der er noget der går skævt.
 
For at alle led i systemet kan følge med i hvad brugerne, dvs. deltagere og virksomheder, mener om arbejdsmarkedsuddannelserne, er der lavet et sæt redskaber på internettet, hvor brugerne kan give deres mening til kende.
 
Det er det system, der findes på www.Viskvalitet.dk
 
 
   
   
3: Hvorfor kaldes systemet for
    "De fælles redskaber"?
Til starten af sidenTil starten af siden

Det fælles i Viskvalitet.dk udgøres af to ting:
  • At alle deltagere på arbejdsmarkedsuddannelserne skal have et evalueringsskema fra Viskvalitet.dk ved kursusafslutning
  • At der en række spørgsmål, der går igen i alle spørgeskemaer.
Viskvalitet.dk spørgeskemaerne til AMU-deltagerne indeholder fra marts 2016:
  • 9 fælles spørgsmål til ledige deltagere og 10 til beskæftigede deltagerne
  • 3 baggrundsspørgsmål
  • 3 felter til uddybning af svar
Spørgsmålene til deltagerne kan ses ved at klikke her: De fælles spørgsmål
 
Ligesom der er en fælles mængde af spørgsmål i Viskvalitet.dk, er der også et sæt fælles resultater.
 
Alle overordnede resultater af målingerne med de fælles spørgsmål kan således hentes frem ved at klikke på "Resultatoversigter" øverst på siden. Resultatoversigter er offentligt tilgængelige for alle.
 
Svarene på de fælles spørgsmål vises, når der er mindst 35 deltagere, der har svaret, og resultaterne giver mange muligheder for at sammenligne og følge udviklingen over tid, både for den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse og for skoler.
 
Eftersom de fælles spørgsmål er blevet ændret to gange i Viskvalitet.dk´s levetid, i 2004 og 2016, kan man kun med mening sammenligne evalueringsresultater, der baserer sig på eet sæt spørgsmål, og ikke på tværs: Det giver f.eks. ikke mening at sammenligne evalueringsresultater fra 2015 med resultater fra efter 1. marts 2016.
 
 
   
   
4: Lovgivningen, roller, ansvar og
    indhold i brugen af de fælles
    redskaber til kvalitetssikring
Til starten af sidenTil starten af siden

Lovgivningen, roller, ansvar og indhold i brugen af de fælles redskaber til kvalitetssikring Loven om Arbejdsmarkedsuddannelser taler i §17 og §29 om, at uddannelsesinstitutionerne bliver vurderet på deres kvalitet og på at ministeriet skal føre tilsyn med om kvaliteten er i orden. Derfor er der blevet lavet en bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold der i kapitel 7 beskriver, hvem der gør hvad omkring kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne.
 
Her står der, at alle niveauer, der er ansvarlige for arbejdsmarkedsuddannelserne, skal bruge fælles redskaber til at sikre kvaliteten. Dvs. at både uddannelsesinstitutioner, efteruddannelsesudvalg og ministeriet skal bruge redskaberne i deres arbejde med henblik på at sikre,
  • at deltagerne kan nå de fastsatte mål for arbejdsmarkedsuddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, og

  •  
  • at de arbejdsmarkedsuddannelser, der udvikles, er relevante for virksomhederne og deltagerne og i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.
Der står videre, at dét, der kommer ud af at bruge de fælles redskaber (f.eks. brugernes meninger), skal bruges af Uddannelsesinstitutionerne til hele tiden at forbedre arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er fordi uddannelsesinstitutionerne står direkte over for brugerne, og det er uddannelsesinstitutionerne der skal reagere, hvis noget der går skævt, og skal ændre forholdene hvis noget kan gøres bedre. Det indebærer også at at meddele disse oplysninger videre, hvis det betyder at en arbejdsmarkedsuddannelse har behov for at blive ændret, så efteruddannelsesudvalgene kan gøre deres arbejde.
 
At efteruddannelsesudvalgene skal bruge de fælles redskaber i deres arbejde betyder, at de løbende skal se, hvordan det går med deres arbejdsmarkedsuddannelser på uddannelsesinstitutionerne, og løbende snakke med uddannelsesinstitutionerne på baggrund af måleresultater fra de fælles redskaber. Efteruddannelsesudvalgene skal bruge måleresultaterne til at forbedre arbejdsmarkedsuddannelserne, og de skal også medvirke til at udvikle de fælles måleredskaber.
 
Ministeriet skal endelig føre tilsyn med at efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutionerne gør dét de skal, og skal vurdere om kvaliteten er god nok til, at en arbejdsmarkedsuddannelse (fortsat) kan tilbydes fra uddannelsesinstitutionen.
 
 
   
   
5: Strukturen i spørgeskemaerne? Til starten af sidenTil starten af siden

De spørgeskemaer, deltagerne og virksomhederne svarer på, har Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet ansvaret for.
 
De spørgeskemaer, der udleveres til deltagerne efter endt kursus, kan bestå af tre dele:
  1. De fælles spørgsmål, som er udviklet med bistand fra KORA og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra efteruddannelsesudvalgene og skolerne.

  2. I forlængelse af disse spørgsmål, kan det efteruddannelsesudvalg, der har udviklet den pågældende arbejdsmarkedsuddannelses, have udarbejdet spørgsmål til de faglige mål.

  3. Sidst i spørgeskemaet kan deltageren blive præsenteret for spørgsmål fra den skole, der har ansvaret for kurset.
Efteruddannelsesudvalgenes opgave er at spørge ind til de mål, der er for arbejdsmarkedsuddannelsen, og uddannelsesinstitutionerne kan supplere i forhold til hvordan kurset gennemføres, og andre lokale forhold på skolen.
 
For at deltagerne ikke skal svare på for mange spørgsmål er det et krav, at efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutionerne hver især ikke laver mere end 5 spørgsmål til hver arbejdsmarkedsuddannelse.
 
 
   
   
6: Historik vedrørende efteruddannelses-
    udvalg og uddannelsesinstitutioner
Til starten af sidenTil starten af siden

Da Viskvalitet.dk ( Oprindelig Amukvalitet.dk ) gik i luften i slutningen af 1999, var der ca. 50 efteruddannelsesudvalg samt flere uddannelsesinstitutioner, end der er i dag. Ved årsskiftet 2000-2001 blev de mange efteruddannelsesudvalg lagt sammen til 12 plus Undervisningsministeriet, der også fungerer som efteruddannelsesudvalg for enkelte arbejdsmarkedsuddannelser.
 
I forbindelse med sammenlægningerne blev uddannelseskoderne, der ligger til grund for systemet også ændret.
 
Af den årsag er der forskellige antal og navne på efteruddannelsesudvalgene i de udtræk af resultater, som er fra 2000 i forhold til dem, der er efter 2000.
 
Omkring år 2000-2001 begyndte der også en bølge af sammenlægninger af AMU-Centre og tekniske skoler m.m. Af den årsag er der flere "gamle" uddannelsesinstitutioner, der ikke længere er med på de generelle udtræk af resultater. Alle data bliver dog talt med, men under de nye uddannelsesinstitutioners navne og koder.