Link til forsiden på Viskvalitet.dk
Viskvalitet.dk - Tilfredshed?   Viskvalitet.dk
- Tilfredshed?
 
Viskvalitet.dk - Effekt?   Viskvalitet.dk
- Effekt?
 
Hvem står bagViskvalitet.dk?   Hvem står bag
Viskvalitet.dk?
 
Hvad vises under Resultatoversigter?   Hvad vises under
Resultatoversigter?
 
Brug af resultaterfra Viskvalitet.dk   Brug af resultater
fra Viskvalitet.dk
 
Arbejdsmarkeds-uddannelser - hvad er det?   Arbejdsmarkeds-
uddannelser
- hvad er det?
 
TOP HISTORIER - indsigt i det, der virker!   TOP HISTORIER-
indsigt i det,
der virker!
 
  Brug af resultater fra Viskvalitet.dk? 
 
  
  
Tilfredshedsmålinger og kvalitet  1: Tilfredshedsmålinger og kvalitet
 
Anvendelsen af gennemsnit  2: Anvendelsen af gennemsnit
 
 
1: Tilfredshedsmålinger og kvalitet Til starten af sidenTil starten af siden

Det er ikke så enkelt at trække en direkte streg fra et enkelt evalueringsresultat til en endegyldig konklusion om kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. Derfor er evalueringsresultaterne i dette system også først og fremmest rettet mod dem, der arbejder med arbejdsmarkedsuddannelserne til daglig. De har mulighederne for at supplere resultaterne med andre oplysninger og få dannet et rimeligt godt billede af, hvor kvaliteten er tilfredsstillende, og hvor noget går skævt og skal rettes op.
 
Derfor kalder vi Viskvalitet.dk for et dialogredskab. Viskvalitet.dk kan pege derhen, hvor det er værd at bruge kræfter på at få mere viden, og resultaterne kan bruges til at åbne diskussionerne.
 
Resultater af tilfredshedsmålinger skal altid ses i en sammenhæng. Selvom resultaterne giver et godt billede af brugerens (deltagernes og virksomhedens) opfattelse af en række forhold, er der mange ting, der har indflydelse på en god eller dårlig vurdering. Derfor er evalueringsresultater, der kommer fra Viskvalitet.dk-systemet, nogle gode fingerpeg om hvordan det står til med kvaliteten. Men de skal suppleres med andre fakta for at få det samlede billede, før kvaliteten af uddannelserne kan sikres og forbedres.
 
Det får man gennem uddybende samtaler mellem lærer og deltagere, og mellem uddannelsesinstitution og virksomheder. Og man får det ved konkret opfølgning med deltageren og virksomhederne efter endt uddannelse, hvor man ser på, hvordan uddannelsen er blevet brugt. Med til billedet hører også at få lærerens egen opfattelse med, at vide hvilke rammer deltagerne havde, at finde ud af om deltagerne var kommet på den arbejdsmarkedsuddannelse, der passede til deres faglige niveau, og om de nåede målene.
 
Alle disse forhold gør, at vi kan komme ned under, hvad der konkret ligger bag en oplevelse af tilfredshed eller utilfredshed. Det er først dér, man finder ud af f.eks. hvorfor undervisningen var så god, eller hvad der var galt med undervisningsmaterialerne.
 
 
   
   
2: Anvendelsen af gennemsnit Til starten af sidenTil starten af siden

De resultater og tal, der kan trækkes ud af systemet, er gennemsnit som systemet beregner på baggrund af de svar, deltagere og virksomheder afgiver.
 
De fleste spørgsmål besvares efter en 11 punktskala. Hver besvarelse har en værdi fra 0 til 10, alt efter hvor tilfreds den som svarer er. Der er ikke angivet en bestemt vurdering for hvert tal. I stedet er der angivet hvad yderpunkterne og midten på svarskalaen betyder. Den typiske 11 punktskala, som typisk anvendes er følgende:
 
Meget uenig  Hverken enig eller uenig  Meget enig (0) (1) [2] (3) (4) [5] (6) (7) [8] (9) (10)
 
Gennemsnit kan - hvis det beregnes på mange svar – godt se ud til at stå stille over tid. Af den årsag, bliver der i de fleste tilfælde vist den procentvise fordeling af svarene, der ligger bag gennemsnittet, da det giver et bedre indblik i fordelingen.
 
Mindre variationer bliver på denne måde synlige, og bevægelser kan bedre følges.
 
Fra systemets start har det været meningen, at systemet skulle være let og enkelt at anvende – og i den ånd er de mere avancerede statistiske analyser generelt nedprioriteret.
 
Ministeriet har i stedet valgt at satse på at uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesudvalg, der er tættest på arbejdsmarkedsuddannelserne - og dermed den daglige sikring og udvikling af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne - har fået særlige muligheder for at trække forskellige rapporter ud af systemet, så de kan komme dybere ned i hvad tallene viser.